Kære spejdere – vi har brug for jeres hjælp.
Egon har en plan til mange millioner! Og planen er genial! Den involverer et mikrofilm, en rød kuffert, rådhuspandekager, et stetoskop, et pengeskab og meget mere.
Det store kup finder sted den 10.-12. januar 2020 på Vestfyn nærmere betegnet Skovbrynet, Ørsbjerg Skovvej 21, 5560 Aarup.
I mødes med jeres ledere på Kolding Station fredag kl. 17.45 og tager toget til Gelsted station. Herfra skal I gå 3 km. Mikroernes og miniernes bagage vil blive kørt, men de skal selv kunne bære det ud og ind af toget.
I bliver indlogeret i køjesenge i en hytte, så medbring udrustning til indendørs overnatning og tøj til at være ude og inde. Se pakkeliste.
Søndag inviteres forældre og søskende til at deltage fra kl. 9. Afslutning kl 11.30.
Shh det er hemmeligt. Vi ses.
Egon, Benny og Kjeld.
Pakkeliste: https://spejderihejls.dk/files/2018-11/Pakkelistestandard2018.pdf