Om divisionsturneringen
Divisionsturneringen er en weekendtur for alle tropsspejdere i Pamhule
Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med
spejderne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har
divisionsturnering samme tid og sted som troppen.
Temaet for årets turnering er ”Astrid Lindgrens verden” og området
omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor I møder Ronja, Emil, Pippi og
andre gode folk, der bor på Katholt, rider gennem Ulvesprækken eller
har rejst på de 7 verdenshave.
Turneringen i år er en 3-kamp, hvor der dystes i disciplinerne: Lejrliv,
løb og madlavning. Der arbejdes i patruljer og en vigtig del af
turneringen er den enkelte patruljes evne til samarbejde og idérigdom.
Vinderne i hver disciplin og bedste patrulje samlet kåres søndag
formiddag umiddelbart inden afslutningen.
Hej Tropsspejdere
For at I kan forberede jer bedst muligt på dette års divisionsturnering, har vi spurgt
Netflix om de ville lave en serie på en af Astrid Lindgrens værker. Og tænk jer, det ville
de gerne, det bliver bare så fedt. De har valgt at lave en serie om Ronja Røverdatter. Den
udkom den 28. marts. Vi har ikke selv set det færdige resultat, men vi er meget spændte
og glæder os til at se den.
Men Astrid Lindgren har lavet mange andre værker, vi syntes at I skal hører lidt om dem.
Vi har vores kære lille Emil, som altid finder på en løsning.
Ida bøjende hovedet så langt bagover, hun kunne, og kiggede op mod guldknappen i toppen
af flagstangen. >>Sikke højt oppe den er! Deroppefra kan man nok se helt til
Mariannelund<< Sagde Ida.
Emil tænkte sig om, men ikke ret længe. >>Det kan vi da let få at vide<< Sagde han. >>Skal
jeg hejse dig derop?<<. Lille Ida lo. Åh, hvor var Emil dog flink, og hvor fandt han altid på
noget sjovt. >>Ja, jeg vil gerne se Mariannelund<< sagde lille Ida…
Vi kende vist resten, at Ida blev til et Dannebrogsflag i stedet for det svenske flag.
Pippi Langstrømpe har mange sjove citater og gør alting på hendes egen måde.
”Jeg har altid ret, undtagen når jeg tager fejl”
”Man kan ikke være trist, når man danser med en hest”
”Jeg elsker at være mig selv, fordi det er jeg god til”
”Jeg har aldrig været bange for at tage chancer, fordi jeg ved at hvis jeg fejler, kan jeg
altid prøve igen”
”At have en ven er bedre end at have en pose fyldt med slik”
De mange Pippi citater kan lære os at tro på os selv, have det sjovt og at gå imod
strømmen, Husk det når I er på divisionsturneringen ��
På divisionsturneringen vil vi også stifte bekendtskab med nogle af Astrid Lindgrens
andre karakterer.
I skal samle en patrulje på mindst 3 og max 7 mand for at kunne deltage. ( er I færre, så
sig til, så vil vi forsøge at matche jer med nogle andre der også er få) Husk at læse
folderen igennem 2 gange, så glemmer I ikke noget. Ellers spørg jeres leder.
Foropgave:
● I skal snitte en træmand. Den skal være mellem 5-15 cm høj. I kan save, snitte, file,
hugge mm. Det er helt op til jer selv, hvordan den laves.
● Et navneskilt til jeres lejrplads. Efter jeres tilmelding vil I få at vide hvad der skal stå
på jeres skilt, men det vil være navne fra Astrid Lindgrens verden. Den skal være en
del af jeres indgangsportal, samt kunne læses på 5 meters afstand og hænges i 2
meters højde.
● I skal også tænke på jeres lejrplads indretning. Tænk over hvordan Pippi vil lave en
lejrplads. At det hele måske er lidt skævt og tænkt over hendes ordsprog ”Nogle gange
er det sjovt at være lidt vanvittig”. Vi har dog fået at vide af Pippi, at hun er vild med
korrekte besnøringer.
Vi ses