POLARFLOKKEN
I Polarflokken tager vi mange færdighedsmærker såsom øksesvingerbevis, teltmærke og bålmærke. Udelivet er i fokus og vi bygger med rafter, laver mad over bål, træner samarbejde og orientering, knob og tovværk.
Vi begynder også at holde patruljeråd, hvor spejderne er med til at bestemme, hvad vi skal lave på møderne.
Juniorerne arbejder i patruljer, med patruljeleder og patruljeassistent og prøver at planlægge og gennemføre egne møder med støtte fra lederne. Gennem patruljearbejdet lærer spejderne at arbejde sammen og respektere hinandens meninger og at arbejde selvstændigt.
Hos juniorerne tager vi fat på større udfordringer. Det kan være pionering, hejk eller deltagelse på junior-adventureløb. Juniorerne er på 5-6 ture hvert år.
I bededagsferien er der hvert år PUFkursus, som juniorer der er fyldt 11 år kan deltage på.