
Vigtig info sommerlejr 2019
Hej sommerlejrdeltager
Nu er der kun 23 dage til at de første af os tager afsted på sommerlejr på Spejdergården Tydal, Tüdal 1, D24852 Eggebek, Tyskland.
Du skal selv sørge for transporten (55 minutter i bil). Junior og trop mødes lørdag den 29/6 kl 12 på parkeringspladsen ved Spejdergården Tydal. Mikro og mini mødes samme sted onsdag den 3/7 kl. 10. Vi slutter af lørdag den 6/7 kl 11, hvorefter I kører hjem med jeres forældre.
Aktiviteterne på lejren kender vi ikke i detaljer endnu. Men vi skal bygge lejr, sove i telt og lave mad over bål.
Der er besøgsdag onsdag 03-07 fra kl 13.30 til kl 17.00. Der er tivolidag med aktiviteter rundt ved alle grupperne. Så man er velkommen til og komme ned og se hvad vi selv har lavet og hvad andre har lavet. Desuden er junior og trop tilmeldt hejk, så husk gode sko, rygsæk og en mug. Der vil være morgenfitness hver dag.
MEDBRING
Du bedes pakke din bagage i en rygsæk eller en blød taske som du selv kan bære. Det er vigtigt at du selv er med til at pakke, så du ved hvad der er i tasken. Hvis du ikke har prøvet at pakke din sovepose og dit liggeunderlag sammen selv, så øv dig hjemmefra. Hold øje med vejrudsigten og pak tøj efter vejret. Tænk også på nattetemperaturen og sørg for at have en sovepose med, som du kan holde varmen i. Se i øvrigt pakkelisten og vær særligt opmærksom på at medbringe madpakke, pas, gult og blåt sygesikringsbevis og underskrevet samtykkeerklæring (udprint fil fra denne side).
LOMMEPENGE
Der må medbringes 30 euro for junior og trop spejder og 15 euro for micro og mini. Derudover må der medbringes 10 euro til t-shirt eller 20 euro for hættetrøje.
Hvis der skal sendes post til lejren er adressen følgende
Tydal Spejdergård
Spejdernavn
Hejls Trop
Tüdal 1
24852 Eggebek
Tyskland.
MOBILTELEFONER
Vi beder dig om at lade mobiltelefonen blive hjemme. De store spejdere, må medbringe mobiltelefoner, men de skal blive i tasken.
Vi glæder os. Med sommerlejrhilsner lederne